Lidt om mig
Jeg er 44 år, gift med Rikke og far til fire.

I min fritid nyder jeg at cykle på min motionsracer og lave noget sammen med familien.

Motivation
Min motivation er at være “katalysator” for, at lige netop du lykkedes med det du gerne vil.

Du skal vælge mig til din opgave, hvis du ønsker et ærligt og oprigtigt svar på det du skal have løst og hvis du har viljen til at arbejde med. Ved hjælp af “katalysatoren” og din egen indsats er der ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

Min uddannelse og erfaring
Jeg har været direktør i flere virksomheder og startet et par stykker. Jeg kender virksomhederne fra flere sider, en erfaring jeg gør stor brug af i mit job.

Certificeret lifecoach hos ID Academy
Certificeret business coach hos PS4
Certificeret stresscoach hos Forebyg Stress

Certificeret MBTI® (Myers-Briggs Type Indicator®)
Certificeret Thomas-Kilmann Conflict Mode Instrument (TKI)

Jeg har mere end 700 timers coachuddannelse og træning, samt mere end 400 one to one coachtimer og et utal af teamcoachinger/supervisioner i min rygsæk.

En god indgangsvinkel til opgaverne kan være at jeg er med blandt medarbejderne og observere “live” hvad, der sker i deres arbejdssituationer og derved have mulighed for at coache straks. Det skaber hurtig forståelse og læring.

Jeg arbejder også meget med kreative processer for at styrke kulturen i virksomheder. Jeg arbejder udfra principerne i “Appreciative Inquiry” også kendt som “anerkendende tilgang” og bruger gerne “Teori U” i procesarbejdet. Brug mig som facilitatoren, der bringer de bedste energier frem.

“Kemi”
Når du skal vælge din coach/konsulent handler det også om kemi og den forståelse, der opstår mellem dig og mig som konsulent. Derfor deltager jeg gerne i et uforpligtende møde, hvor vi sammen kan afstemme forventningerne og tale om opgaven og omfanget.

Forberedelse
Inden du beslutter dig, for at starte en proces, kan du spørge dig selv:

  • Hvad er det for en opgave jeg vil have løst?
  • Hvorfor vil jeg det?
  • Hvem har glæde af det?

Kan du svare på disse tre spørgsmål, så ring på 2016 8822 eller send en mail på pb@pauliboettker.dk for at aftale et møde.

Din motivation er starten på en rigtig og vedvarende løsning.